Regler for udstationerede

 

Regler vedrørende arbejdsvilkår for udstationerede

I forbindelse med en udstationering til Danmark er den danske udstationeringslov gældende, herunder lovene, der figurerer i menuen. Klik på hver lov for at læse loven, en kort omtale af loven og links til relevante myndigheder og organisationer.

Lønforhold i Danmark

I Danmark reguleres løn- og arbejdsvilkår først og fremmest ved, at de faglige organisationer indgår kollektive overenskomster med arbejdsgiverne. Derfor er der heller ikke nogen generel lovgivning om mindsteløn, og udstationeringsloven stiller heller ikke krav om, hvilken løn en udenlandsk arbejdsgiver skal betale sine ansatte, når de udstationeres til Danmark.

En virksomhed, der udstationerer en lønmodtager i Danmark, kan derfor henvende sig til arbejdsmarkedets parter, for at få oplysninger vedrørende lønforhold.

Loven stiller heller ikke krav om, at arbejdsgiveren skal være omfattet af en overenskomst, men udenlandske virksomheder må – på lige fod med danske virksomheder – forvente, at de relevante fagforeninger vil søge at opnå overenskomst med dem.

Det er et helt grundlæggende arbejdsretligt princip, at de faglige organisationer kan understøtte et krav om overenskomst ved at iværksætte strejke, blokade eller sympatikonflikt over for en arbejdsgiver. Dette gælder både i forhold til danske og udenlandske arbejdsgivere på det danske arbejdsmarked – det væsentlige er, at der er tale om arbejde, som finder sted i Danmark.

Det er en betingelse for iværksættelse af strejke, blokade eller sympatikonflikt, at den faglige organisation forinden over for den udenlandske arbejdsgiver har henvist til bestemmelser i de kollektive overenskomster, der gælder på området.Sager om, hvorvidt en strejke eller blokade er lovlig, kan indbringes for Arbejdsretten, som hurtigt træffer en afgørelse.

Er man i tvivl om lønforhold anbefales det, at man henvender sig til arbejdsmarkedets parter: